H A R L E K I N  o g  C O L U M B I N E   Komedie for Pantomime-Teatret   Personerne:   Cassander, rig borger Langsom, general Columbine, hans datter Dumpap, dommer Pjerrot, hans tjener En Troldmand Harlekin En Fé Baron Gulddukat, frier En Sømand     1' Akt: STUE HOS CASSANDER 2' Akt: GADE UDEN FOR CASSANDERS HUS 3' Akt: I SKOVEN 4' Akt: GADE UDEN FOR CASSANDERS HUS Slutningstableau: I FÉENS RIGE   ["Kongesiden" med kongelogen er til venstre set fra teatrets forside. (o.a.)] ["Damesiden" er til højre set fra teatrets forside. (o.a.)] [("Kongesiden" med kongelogen er til højre set fra teatrets bagside.) (o.a.)] [("Damesiden" er til venstre set fra teatrets bagside.) (o.a.)]   ("højre" og "venstre" er set fra teatrets bagside).   1' Akt   S T U E  H O S  C A S S A N D E R   Når tæppet går op, står Columbine på scenen. COLUMBINE: Det kan ikke nytte noget, hvad min far siger. Jeg vil ikke have nogen anden end Harlekin til mand. HARLEKIN: (Ind fra venstre). Min søde Columbine, her har du din Harlekin! COLUMBINE: Harlekin, min hjerte ven! Du må være forsigtig. Min far er hjemme, og Pjerrot kan komme hvad øjeblik, det skal være. HARLEKIN: Er din far stadig lige umedgørlig? COLUMBINE: Ja, han vil ikke have, at du kommer hér. HARLEKIN: Er jeg ikke pæn nok til dig? COLUMBINE: Jo, det er ikke det; men du har ingen penge. HARLEKIN: Nej, det er sandt; men jeg får nok engang de penge, vi to skal bruge. COLUMBINE: Hvis du ikke kan vise dig her som en rig frier, tror jeg desværre, at vi to aldrig bliver gifte. - Men hør nu, Harlekin: Min far venter i dag den rige baron Gulddukat, som kommer for at fri til mig. HARLEKIN: Hvad siger du! Baron Gulddukat! Vil du gifte dig med det fårehoved? COLUMBINE: Aldrig i evighed! HARLEKIN: Godt! Jeg kommer også som frier i dag. Vi må se at finde en udvej. PJERROT: (Kommer fra højre i baggrunden). Uh! a-ha - (Går hurtigt ud). COLUMBINE: Det var Pjerrot! Nu hurtig bort! HARLEKIN: Farvel så længe, søde Columbine. (Løber ud).   Cassander og Pjerrot ind fra højre. CASSANDER: Hvad hører jeg! Har du nu igen haft besøg af denne landstryger Harlekin. Jeg forbyder dig oftere at tale med ham. COLUMBINE: Det er virkelig en galant ung mand. CASSANDER: Det er en fattig stymper, og jeg ønsker ikke at se ham her i mit hus. COLUMBINE: Jamen, det er mig, han kommer og besøger, så kan du jo lade være med at se ham. CASSANDER: Hun holder sin mund, jomfru næsvis! COLUMBINE: Og Pjerrot er en rigtig sladderhank. CASSANDER: Må jeg så få ro. - Jeg venter baron Gulddukat! Jeg har ikke tid til alt dette vis-vas. PJERROT: Visse-vasse Gulddukat ..... CASSANDER: Hold mund, Pjerrot! - Og så husker du, Columbine, at være venlig imod ham. Det er en rig mand, og jeg ønsker, at du skal gifte dig med ham.   Det banker. CASSANDER: Det er ham. Gå ud og luk op, Pjerrot! PJERROT: Ja, det kan jeg godt. (Går ud til venstre). (Man hører ham sige udenfor:) God dag, baron Vis-vas! Familien er hjemme. Tør fødderne godt af og puds næsen, inden De går ind.   Pjerrot og baronen ind fra venstre. GULDDUKAT: God dag, skønne frøken, - god dag, hr. Cassander. CASSANDER: God dag og velkommen, ærede hr. baron Gulddukat. GULDDUKAT: Det er en højst uforskammet tjener, De holder. CASSANDER: Bryd Dem ikke om ham, hr. baron, vi har ham desværre ikke bedre. PJERROT: Nej, mig kan de ikke undvære. GULDDUKAT: Kære frøken Columbine! Jeg kommer for at lægge mine penge og mit hjerte for Deres yndige fødder. PJERROT: Må vi se pengene og hjertet. CASSANDER: Hold mund, Pjerrot! GULDDUKAT: De må og skal blive min søde lille kone, Hør, hvor mit hjerte banker for Dem!   Det banker. PJERROT: Ja, det lyder skam højt; men det var nu på døren, det bankede. CASSANDER: En kedelig forstyrrelse! Pjerrot, se hvem det er. PJERROT: Javel! (Går ud til venstre, - siger udenfor:) Uh, - a - ha!   Harlekin kommer hurtigt ind, fulgt af Pjerrot. HARLEKIN: Velbyrdige, hr. Cassander, - nådige frøken! CASSANDER: Vil han se at forføje sig ud af mit hus med det samme. HARLEKIN: Bare rolig, hr. Cassander, - jeg kommer i et lovligt ærinde. Jeg har herved den ære at bede om Deres datters hånd. CASSANDER: Aldrig! Jeg giver ikke min datter til sådan en landstryger. HARLEKIN: De skal ikke blive grov, hr. Cassander. Jeg er måske mere rig end denne baron Gulddukat. GULDDUKAT: Det tvivler jeg dog på. HARLEKIN: Nuvel, lad det komme an på en prøve. COLUMBINE: Ja, far, lad de to herrer vise, hvem af dem, der er den rigeste. CASSANDER: Godt! Jeg ønsker mig en rig svigersøn. I morgen kan I vise mig Jeres penge, og den, der har de fleste, får Columbine til kone. PJERROT: Det er der mening i. Herut med Jer! (Skubber Harlekin og Gulddukat ud).   T Æ P P E T  F A L D E R   2' Akt   G A D E  U D E N  F O R  C A S S A N D E R S  H U S   Gulddukat kommer fra venstre trækkende en sæk penge. Han går over mod højre. Senere: Pjerrot, en Sømand, Cassander, Columbine, dommer Dumpap, general Langsom og Harlekin. GULDDUKAT: Pyh, det er anstrengende at trække af sted med alle sine penge i denne varme, - men hvad gør man ikke for at vinde den skønne Columbine. (Banker på). PJERROT: (Kommer ud). God morgen, hr. Gulddukke! GULDDUKAT: Mit navn er baron Gulddukat! PJERROT: Javel, baron Gulsukat, - nej Guldsalat. Uh, - a - ha, er det alle pengene? Hov - Hov, derinde! Kom ud, så skal I se penge! Guldstakaten har en hel sæk fuld.   Cassander og Columbine ind fra højre. CASSANDER: God morgen, hr. baron, De kommer nok tidligt! GULDDUKAT: Jeg er fløjet hertil på længselens vinger. PJERROT: Hov, hvor sidder de vinger? CASSANDER: Kom indenfor og få et glas vin, hr. baron, - Pjerrot kan passe på pengene imens. GULDDUKAT: Hjertelig tak, hr. Cassander. - Min skønne Columbine, må jeg ledsage Dem.   Cassander, Columbine og Gulddukat ud til højre. PJERROT: Uh! - Sikken en mængde penge der er, og sikken en mængde bolsjer man kunne købe for dem. Ja, - bolsjer! Bare jeg kunne løbe hen på hjørnet hos Bolsje-Mutter og købe for 10 øre. EN SØMAND: (Kommer syngende fra venstre). En sømand han må lide langt mere ondt end godt - godt - godt! Åh, go'e herre! Gi' en lille skilling til en fattig sømand! PJERROT: Uh, - a - ha! Kan du passe på denne sæk guldpenge, mens jeg løber hen på hjørnet og køber for 10 øre bolsjer, så skal du få 5 øre til en sukkerstang. SØMANDEN: Javel, det skal jeg nok! PJERROT: Pas godt på! (Ud til venstre i baggrunden). SØMANDEN: Sæk med guld-penge! Dem må jeg vist hellere gå en lille tur med. (Ud til højre med pengesækken). PJERROT: (Kommer ind). Tak for det, kammerat! - Hva' - be' - hva! - Hvor er sømanden? - og hvor er pengene? - Uh, der er én, der har taget både sømanden og pengene. Hov! Hov! Kom herud!   Cassander, Columbine og Gulddukat kommer fra højre. CASSANDER: Hvad er der i vejen? - Hvorfor råber du sådan? PJERROT: Uh, der er nogen, der har taget pengene! GULDDUKAT: Hvad siger du? - Alle mine dejlige penge er væk? Jeg er ødelagt! CASSANDER: Din store dumrian! Hvordan kunne du lade nogen stjæle pengene? PJERROT: Uh, - jeg gik hen og købte bolsjer, og da jeg kom tilbage, var det hele pist væk. CASSANDER: Hent dommer Dumpap! Skynd dig! PJERROT: Pist væk, - pist væk. (Ud til højre). GULDDUKAT: Alle mine dejlige penge! - Alle mine dejlige penge! COLUMBINE: De har min dybeste medfølelse, baron Gulddukat; men De skal se, vi finder dem nok igen. CASSANDER: Ja, det ordner sig nok. Vær De blot rolig, hr. baron, - og du, Columbine, gå du nu ind og underhold baronen så længe. COLUMBINE: Kom, hr. baron. GULDDUKAT: Åh, mine dejlige penge! (Går ud til højre med Columbine).   Pjerrot med dommer Dumpap ind fra venstre. PJERROT: Her kommer jeg med den tykke dommer. DUMPAP: Ærede hr. Cassander, dommer Dumpap, landets højeste retfærdighed, til tjeneste. Forklar mig sagen! CASSANDER: Min tjener, Pjerrot, vil give Dem besked. PJERROT: Ja, hr. dommer. Jeg stod her med en temmelig stor sæk penge. Så fik jeg lyst til bolsjer og bad en sømand om at passe på pengesækken, mens jeg gik hen på hjørnet hos Bolsje-Mutter. Da jeg kom tilbage, var det hele pist væk. DUMPAP: Hm! - Meget mystisk, - meget mystisk. - - Åh, der går et lys op for mig. Min geniale hjerne siger mig, at det naturligvis er sømanden, der har taget pengene. PJERROT: Ih, - hvor er De klog, hr. dommer, det var godt, jeg fik fat i Dem. CASSANDER: Men hvad nu? DUMPAP: Hent øjeblikkelig general Langsom. PJERROT: Javel, hr. dommer! (Ud til venstre). DUMPAP: Nu skal De se, hr. Cassander, hvor nemt vi fanger tyven. Selv om denne her er en ualmindelig udspekuleret tyveknægt, skal general Langsom med hele regimentet snart fange ham.   Pjerrot ind med general Langsom. LANGSOM: General Langsom melder sig til tjeneste! DUMPAP: Hør nu, general Langsom: En tyveknægt, i skikkelse af en sømand, har fjernet sig herfra med en temmelig stor sæk penge. De må med Deres regiment gennemsøge hele landet. Så skal vi nok finde ham. Hvor mange soldater har De i regimentet? LANGSOM: Fire, hr. dommer, men de skiftes til at holde vagt ved Kongens Slot, to og to. DUMPAP: Det var ikke mange. De må i hvert fald have én til. CASSANDER: Så vil jeg foreslå, at De tager Pjerrot til soldat. PJERROT: Uh, nej, jeg vil ikke være soldat! LANGSOM: Sludder! Ingen mukkeri! HARLEKIN: (Ind). Hr. general! Jeg har tilfældig hørt, hvad her er foregået, og jeg vil fortælle Dem, at jeg for lidt siden så en sømand, der trak af med en temmelig stor sæk, forsvinde ind i skoven. Kom, hr. general, jeg skal føre Dem! LANGSOM: Det er godt! Regimentet: march!   Harlekin, Langsom og Pjerrot ud.   T Æ P P E T  F A L D E R   3' Akt   I  S K O V E N   Fig.: Sømanden, senere: Harlekin, General Langsom, Pjerrot og Troldmanden. SØMANDEN: (Kommer ind fra højre, trækkende med pengesækken). O hiv, o høj, det var en dejlig spøg! Se så, nu er jeg godt skjult her i skoven. Det er dejligt at komme til så mange penge på sådan en nem måde. - Av! Men der kommer nogen, - nu bare ikke nervøs. HARLEKIN: (Ind fra venstre). Halløj, hvor skal De hen? SØMANDEN: Hvis det vedkommer Dem, hr. næsvis, så skal jeg hjem til mutter. HARLEKIN: Hvad har De i sækken? SØMANDEN: Ikke andet end kartofler. HARLEKIN: Nå, ikke det. (Råber) Kuk, kuk, kom frem!   General Langsom og Pjerrot ind fra venstre. LANGSOM: Nå, der har vi tyven. Du er arresteret! SØMANDEN: Åh, - jeg har ingenting gjort! HARLEKIN: Pjerrot, kender du denne sømand? PJERROT: Uh, - a - ha! Det er ham, jeg lovede 5 øre for at passe på pengene. LANGSOM: Godt, han skal i kachotten. Pjerrot, tag pengesækken. Af sted med ham! Regimentet: march!   Pjerrot med pengesækken, Langsom med sømanden ud til venstre. HARLEKIN: Så, nu har jeg skaffet pengene tilbage til baronen, - nu gælder det om selv at få fat i en stor sæk guld-penge. - - Jeg vil prøve at kalde min gamle bekendt troldmanden frem. (Råber:) Hov, hov, hov! Troldmand i den store skov! Tryllemand af første slags! Vis dig for mig ligestraks! TROLDMANDEN: (Kommer ind). Harlekin kalder! Hvad ønsker du? HARLEKIN: Jeg vil giftes med den skønne Columbine, men hendes strenge far, Cassander, forlanger, at jeg skal eje en stor sæk guldpenge. Vil du skaffe mig dem? TROLDMANDEN: Det vil jeg, Harlekin; men så skal du opfylde mit ønske. HARLEKIN: Og hvori består det? TROLDMANDEN: Jeg er gammel, og har ingen til at overtage mit trylleri, når jeg engang ikke kan mere. Derfor har jeg udset dig til at blive min efterfølger, og jeg vil undervise dig i alle mine tryllekunster. Hvad siger du til det? HARLEKIN: Det er vist ikke nogen dårlig levevej at være tryllekunstner, - så jeg slår til! TROLDMANDEN: Det glæder mig! Så skal du få pengene! Abra - ka - dabra! Hokus - pokus - pilatus! Store pengesæk kom hid! (En stor pengesæk falder ned fra luften). Der har du dine penge! Lev vel til vi atter ses! (Ud). HARLEKIN: Sikken en mængde penge! Så, min gode baron Gulddukat, nu bliver det mig, der får Columbine!   T Æ P P E T  F A L D E R   4' Akt   G A D E  U D E N  F O R  C A S S A N D E R S  H U S   Fig.: Cassander, Columbine og baron Gulddukat stående på scenen. Senere: General Langsom, Pjerrot med baronens sæk, og Harlekin (senere: med sækken). CASSANDER: Ja, det var jo en ulykkelig hændelse, baron Gulddukat; men forhåbentlig lykkes det hæren at fange tyven. GULDDUKAT: Alle mine dejlige penge! - åh - åh - jeg er fuldstændig ruineret! COLUMBINE: Ja, så får De i hvert fald ikke mig til kone, for min far vil kun have en rig svigersøn. CASSANDER: Endnu har denne Harlekin da ikke vist os, at han har penge, så jeg tror alligevel, at baronen har de største chancer. LANGSOM: (Ind fra venstre). Melder de herrer, at tyven er fanget og indsat i kachot. GULDDUKAT: Og mine dejlige penge? LANGSOM: Mit mandskab er på vej med dem.   Pjerrot med baronens sæk kommer syngende ind: Her kommer landsoldaten, tralala - tralala - tralala - la - la, med penge til Gulddukaten. tralala - lalala - lalala. GULDDUKAT: Åh, hvor er jeg glad, alle mine dejlige penge. Tak, hr. general! LANGSOM: Ja, så har jeg vist, hvad hæren duede til, - skulle det være en anden gang, er vi til tjeneste. Farvel! (Ud). HARLEKIN: (Ind fra højre). Pyh, ha, - undskyld, at jeg har ladet vente på mig, - men det har været meget anstrengende at slæbe alle mine penge her hen. GULDDUKAT: Lad os så se dem. De har dem formodentlig i bukselommen. Ha, - ha, - . HARLEKIN: Et øjeblik! (Går ud til højre og kommer tilbage med en meget stor pengesæk).   Almindelig forbavselse. CASSANDER: Ja, baron Gulddukat, vi kan jo hurtigt se, hvis pengesæk er den største. - Harlekin skal have Columbine! GULDDUKAT: Meget vel! Det var i det mindste godt, at jeg fik mine penge. Farvel! Farvel! (Går med sin pengesæk). CASSANDER: Og så skal vi have fest for Harlekin og Columbine! PJERROT: Det var et dejligt påfugl - nej, påfund! Nu mangler vi bare den gode Fé, som altid afslutter komedien på Pantomimeteatret.   TÆPPET FALDER ET ØJEBLIK, OG GÅR OP IGEN FOR   S L U T N I N G S T A B L E A U'et   I  F É E N S  R I G E   Cassander, Columbine, Harlekin, Pjerrot knælende. I baggrunden: Féen. FÉEN: Jeres gode Fé vil aldrig svigte jer, - hun vil skærme og beskytte jer alle! PJERROT: Hurra, for den gode Fé, - det var lige en kone for mig!   T Æ P P E T  F A L D E R